Spring til indhold

Sådan virker det

Alt du skal vide om press-on negle

Press-on negle er færdiglavede kunstige negle, som du selv sætter oven på dine naturlige negle derhjemme.
Helfarve med cat eye og glimmer

Hvad er press-on negle?

Press-on negle er færdiglavede kunstige negle, som du selv sætter oven på dine naturlige negle derhjemme.

De fås i forskellige former, længder, farver og designs og sættes fast med enten neglelim eller sticky tabs.

Påsætning med sticky tabs

  1. 01Skub forsigtigt dine neglebånd tilbage (ikke nødvendigt).
  2. 02Buff forsigtigt overfladen af dine naturnegle med en fil.
  3. 03Rens naturneglene med en desinfektionswipe.
  4. 04Vælg den sticky tab, der passer bedst til din negl.
  5. 05Sæt sticky tabben på naturneglen, og pres den godt ud i siderne.
  6. 06Fjern plastikfilmen på sticky tabben.
  7. 07Sæt press-on neglen på i en 45° vinkel ned mod neglebåndet, og pres den godt fast.

Påsætning med neglelim

  1. 01Skub forsigtigt dine neglebånd tilbage (ikke nødvendigt).
  2. 02Buff forsigtigt overfladen af dine naturnegle med en fil.
  3. 03Rens naturneglene med en desinfektionswipe.
  4. 04Påfør en lille klat neglelim på din naturnegl.
  5. 05Sæt press-on neglen på i en 45° vinkel ned mod neglebåndet, og pres den godt fast.
  6. 06Hold neglen fast i nogle sekunder, så limen kan sætte sig.

Holdbarhed

Holdbarheden afhænger af påsætningsmetode, din prep og hvor meget neglene udsættes for vand og belastning.

Sticky tabs

1–2 dage

Neglelim

2–3 uger

Sticky tabs er gode til kortere tid. Neglelim er det bedste valg, hvis du ønsker længere holdbarhed.

Sådan får du længere holdbarhed

  • Undgå vand og sæbe i mindst 4 timer efter påsætning.
  • Brug handsker, når du vasker op eller gør rent.
  • Brug aldrig dine negle som redskab.
  • Sørg for at både sticky tab og negl passer i størrelsen – hverken for store eller for små.
  • Vær grundig med påsætningen.

Sådan tager du dem af

  1. 01Fyld en skål med varmt vand – men ikke så varmt, at du brænder dig.
  2. 02Tilsæt lidt håndsæbe og et par dråber olie.
  3. 03Læg neglene i blød i 5–15 minutter, til press-on neglene begynder at løsne sig.
  4. 04Løsn forsigtigt neglene rundt i kanten med en rosenpind. Det må ikke gøre ondt!
  5. 05Sidder de stadig fast, så tag hånden tilbage i vandet. Lige pludselig popper de af.

Limrester på naturneglene

Når du har fjernet dine press-on negle, sidder der typisk lidt limrester på dine naturnegle. De kan forsigtigt buffes væk med bufferen fra dit påsætningskit, til neglen føles glat igen.

Pas på ikke at buffe for meget – du kan risikere at gøre dine naturnegle tyndere.

Kan jeg genbruge dem?

Ja! Dine press-on negle kan sagtens genbruges, hvis du passer godt på dem under brug og når du tager dem af.

Med sticky tabs er det nemt at tage neglene af uden at beskadige dem. Med neglelim kan der sidde limrester på bagsiden – de fjernes forsigtigt med Genbrugsklar, så bagsiden bliver glat og klar til næste brug.

Genbrugsklar – Limrestfjerner
Shop nuSe alle designs